En klassisk julefrokost menu går fra sild over fisk og lune retter til ost og risalamande – i den rækkefølge. Det handler om at starte med de lette, syrlige smage og slutte med de tunge og søde. Her får du retterne, rækkefølgen, mængderne pr. person og en tidsplan, så du kan planlægge, hvad der skal købes og laves.
Rækkefølgen på julebordet
Der findes ingen officiel standard, men de fleste julefrokoster følger samme forløb. Mange skifter tallerken mellem fisk og kød, så sildelagen ikke blander sig med flæskestegen.
- Sild – marinerede sild, karrysild, kryddersild, gerne med æg, løg og kapers.
- Anden fisk – lune rødspættefileter med remoulade, gravad eller røget laks, rejer, æg og rejer.
- Kolde kødretter – rullepølse, sylte, hamburgerryg, evt. røget and.
- Lune retter – frikadeller, leverpostej med bacon og svampe, medisterpølse, flæskesteg eller ribbensteg med rødkål.
- Ost – et par oste med kiks, druer og evt. sennep eller marmelade.
- Dessert – risalamande med kirsebærsovs og mandelgave, eller æbleskiver.
Hvorfor sild først?
Ifølge en gennemgang på Videnskab.dk er der flere forklaringer. Før reformationen i 1530'erne var advent en fastetid, hvor man måtte spise fisk, men ikke kød – derfor fisk først. Julebordet lå desuden kort efter efterårets slagtning, hvor meget kød var saltet, røget eller lagt i fedt og skulle spises. Og så er der smagen: De milde og syrlige retter kommer bedst til deres ret, før de kraftige og fede kommer på bordet.
Eksempel på en klassisk julefrokost menu
Du behøver ikke have alle klassikerne med. Til en privat julefrokost er 6–9 retter plus dessert rigeligt. Her er et forslag, der dækker hele forløbet:
| Runde | Retter | Tilbehør |
|---|---|---|
| Sild | Marinerede sild og karrysild | Rugbrød, løg, kapers, hårdkogte æg |
| Fisk | Lune rødspættefileter | Remoulade, citron |
| Fisk | Gravad laks | Rævesovs eller sennepsdressing |
| Kold kød | Rullepølse og hamburgerryg | Sky, italiensk salat |
| Lune retter | Frikadeller og leverpostej | Rødbeder, agurkesalat, bacon og svampe |
| Lune retter | Flæskesteg eller ribbensteg | Rødkål, evt. brunede kartofler |
| Ost | 2–3 oste | Kiks, druer, sennep |
| Dessert | Risalamande | Kirsebærsovs, mandelgave |
Husk et par vegetariske alternativer, fx en lun tærte, en grøn salat med rødkål og appelsin eller en grøntsagsfrikadelle. Spørg om allergier, når du inviterer.
Mængder pr. person
Når der er mange retter, spiser gæsterne lidt af hver. Derfor skal du ikke regne fulde portioner af alt. En ofte brugt tommelfingerregel er 600–800 gram mad pr. voksen i alt, inklusive brød. Tallene nedenfor er vejledende for en julefrokost med 6–9 retter – juster op, hvis menuen er kortere, og ned, hvis gæsterne er børn.
| Ret | Pr. voksen | Til 20 personer |
|---|---|---|
| Sild (afdryppet) | ca. 75–100 g | 1,5–2 kg |
| Rødspættefileter | 1 stk. | 20–22 stk. |
| Laks (gravad/røget) | ca. 50 g | 1 kg |
| Pålæg (rullepølse, hamburgerryg) | ca. 50–75 g | 1–1,5 kg |
| Frikadeller | 1–2 stk. | 30–35 stk. |
| Leverpostej | ca. 50 g | 1 kg |
| Flæskesteg (rå vægt) | ca. 150–200 g | 3–4 kg |
| Rødkål | ca. 75 g | 1,5 kg |
| Ost | ca. 50 g | 1 kg |
| Risalamande | ca. 1,5–2 dl | 3–4 liter |
| Rugbrød | 2–4 skiver | 2–3 brød |
Er flæskestegen den eneste varme kødret, skal du regne mere – op mod 250 gram pr. person. Og læg hellere lidt til end for lidt: Rester af sild, pålæg og flæskesteg holder fint et par dage og bliver gerne til natmad eller frokost dagen efter.
Tidsplan: hvad kan laves i forvejen?
Det meste af en julefrokost kan forberedes. Det letter dagen, især hvis du holder festen i et lokale, hvor køkkenet først er tilgængeligt samme dag.
| Hvornår | Opgave |
|---|---|
| 1–2 uger før | Lav frikadeller og leverpostej og frys dem. Bestil flæskesteg hos slagteren. |
| 3–4 dage før | Lav eller køb sild. Kog rødkål – den bliver bedre af at trække. |
| 2 dage før | Læg laksen i gravad-lage. Køb ost, brød og drikkevarer. |
| Dagen før | Kog risengrød til risalamande, lav kirsebærsovs, tø frikadeller og leverpostej op. |
| Samme dag | Steg flæskestegen og rødspættefileterne, vend flødeskum i risengrøden, anret. |
Varme retter kræver ovnplads. Tjek på forhånd, hvor mange ovne og kogeplader der er i lokalet, og om der er køleplads nok til sild og risalamande. I selskabslokaler med køkken kan du lave det meste på stedet.
Buffet eller ved bordet?
Den klassiske julefrokost serveres som en lang række fade, der sendes rundt ved bordet. Det skaber den kendte stemning, hvor man rækker sild og sennep til sidemanden. Men ved mange gæster kan det blive uoverskueligt, og så er en buffet ofte lettere.
- Fade ved bordet passer til 10–30 gæster. Sæt et sæt fade frem for hver 8–10 personer, og bær retterne ind i runder: først sild, så fisk, så de lune retter.
- Buffet passer til større selskaber. Del den i stationer – fisk i den ene ende, lune retter i den anden – så køen ikke går i stå. Åbn de lune retter først, når de fleste er færdige med silden.
- Serveret julemenu i tre eller fire retter er et alternativ, mange restauranter tilbyder. Det giver mindre spild, men også mindre af den klassiske julefrokoststemning.
Uanset form: Hold kolde retter kolde og lune retter lune. Fisk og mayonnaisebaserede salater bør ikke stå fremme i stuetemperatur i flere timer – sæt hellere lidt frem ad gangen og fyld op fra køleskabet.
Moderne og vegetarisk julefrokost
Mange julefrokoster i dag blander klassikere med nye retter. Det kan være et godt greb, hvis gæsterne har forskellige ønsker:
- Skift karrysilden ud med en sild i rødbede eller æble og peberrod.
- Server laks på flere måder – røget, gravad og som lun laks med citron.
- Lav en grøn ret med rødkål, appelsin og nødder, som både vegetarer og kødspisere spiser.
- Tilbyd en vegetarisk lun ret, fx en tærte med svampe og grønkål eller bagte rodfrugter med brunet smør.
- Supplér risalamanden med små portioner af en anden dessert, fx æbleskiver eller en chokoladekage.
Drikkevarer til julefrokosten
Til julefrokost hører traditionelt snaps og juleøl, og mange starter med gløgg eller en velkomstdrink. Snapsen hører især til silden. Til de lune retter passer øl eller en frugtig rødvin, og til risalamanden en sød hvidvin eller dessertvin.
- Sørg for alkoholfrie alternativer, der føles festlige: julemost, alkoholfri øl eller en alkoholfri mousserende.
- Stil vand på bordene fra start – snaps og salt sild giver tørst.
- Aftal hjemtransport, så ingen kører efter at have drukket.
Brug madberegneren til at regne mængderne ud, og drikkevareberegneren til snaps, øl og vand. Skal julefrokosten holdes ude, giver vores julefrokostguide råd om lokalet.
Se også vores udvalg af lokaler til julefrokost, hvor du kan sende en gratis forespørgsel direkte til stederne.
Selv lave maden eller få den leveret?
Til en privat julefrokost med familie eller vennekreds er det oplagt at fordele retterne mellem gæsterne, så hver medbringer en eller to. Det holder prisen nede og gør det hyggeligt. Til en firmafest eller en forening er det ofte nemmere at købe maden ude eller vælge et sted, der står for det hele.
| Selv lave | Catering eller restaurant | |
|---|---|---|
| Pris | Lavest | Højere, men fast pris pr. kuvert |
| Arbejde | Meget – før, under og efter | Lidt |
| Fleksibilitet | Fuld frihed i menuen | Vælg mellem stedets menuer |
| Passer til | Familie, venner, små foreninger | Firmaer, større selskaber |
Vil du selv stå for maden, så kig efter selskabslokaler med egen mad. Vil du have maden leveret, er selskabslokaler med catering et godt sted at starte. Læs også vores guide til julefrokost om booking, kapacitet og transport – november og december er travle måneder, så jo før du sender en forespørgsel, jo flere ledige datoer har du at vælge imellem.
